| |
Mad Foxes er et dansk hardballhold med base lidt udenfor Fredericia i Sydjylland.
Holdet består p.t. af 13 mand fra henholdsvis Fredericia, Vejle, Odense og Svendborg.
Mad Foxes koncentrerer sig som hold om hardball-spil af typen milsim (militær simulation), hvor man, som navnet antyder, for så vidt muligt forsøger at simulere virkelige kampsituationer.
I denne forbindelse forsøger Mad Foxes at fremstå som et hold, der følger gældene doktriner indenfor moderne krigsførelse på gruppe-niveau, som de blandt andet er fremsat af Hærens Kampskole og øvrige officielle myndigheder, danske som internationale.
Navnet Mad Foxes er efterhånden velkendt i den danske milsim-verden, bl.a. grundet, at vi ikke er bange for at påtage os ledelsesmæssige opgaver, hvilket tydeligt blev udvist under spillet ”Stage I” i Varde i februar 2008 og igen i Karup i Maj 2008.
Vi er et hold, der tilstræber fair play, samarbejde med andre hold og videreudvikling af milsim-konceptet. Stilstand er roden til kedsomhed og forfald og derfor forsøger vi aktivt at bidrage til dansk milsim med nye idéer, når muligheden byder sig. |
|
|
|
| Design by Peter Riis Thomsen - Copyright © Madfoxs.dk |
Sitet
er set 4835 gange |